Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have en aftale, inden jeg møder op på ambassaden?
Ja, du skal have en aftale forinden med ambassaden. Du kan booke en aftale på dette link. https://royaldanishembassymanilaconsular.as.me/schedule.php
Hvad er legalisering?
En legalisering er en bekræftelse af, at en underskrift på et dokument er ægte. Det er udelukkende underskriften der bekræftes, ikke indholdet.
Hvad er verificering?
En verificering er typisk brugt som bevis på, at en fotokopi er en ægte kopi af det originale dokument. Verificering har intet med indholdet af dokumentet at gøre, men bekræfter, at dokumentet er en ægte kopi.
Kan ambassaden eller konsulatet forlænge mit filippinske visum?
Nej. Philippine Bureau of Immigration står for forlængelse af visum. Du kan finde kontaktinformationen på deres officielle hjemmeside.
Hvordan får jeg en kopi af min danske dåbsattest?
Du kan ikke få en kopi af din dåbsattest på ambassaden eller konsulatet. Du skal kontakte den kirke i Danmark, hvor din fødsel blev registreret, eller det sogn hvor din sidste adresse i Danmark hører til. Du kan finde information på www.kirker.dk og www.sogn.dk.
Hvordan får jeg en kopi af min danske straffeattest?
Du kan ikke få en kopi af din straffeattest på ambassaden eller konsulatet. Du kan finde yderligere information om, hvordan du få en kopi af din straffeattest på politiets hjemmeside.
Jeg skal bruge en engelsk oversættelse af danske dokumenter/kørekort. Kan ambassaden hjælpe mig?
Nej. Ambassaden kan desværre ikke oversætte dokumenter. Ambassaden kan udelukkende lave en oversættelse af dit danske kørekort. Behandlingstiden er normalt 3 hverdage. På linket "Liste over servicegebyrer" kan du se, hvad det koster.
Kan ambassaden hjælpe mig med at finde et arbejde i Danmark eller i Filippinerne?
Nej. Ambassaden kan ikke hjælpe med jobsøgning i hverken Danmark eller Filippinerne.
Jeg er en dansk turist, som gerne vil køre i bil i Filippinerne. Skal jeg ansøge om et filippinsk kørekort? Jeg har et gyldigt udenlandsk kørekort.
Nej. Du kan bruge et gyldigt udenlandsk kørekort i Filippinerne i maksimalt 90 dage fra din ankomstdag. Hvis du er her udover de 90 dage, skal du ansøge om et filippinsk kørekort. Du kan finde mere information her.
Jeg er en dansker bosat i Filippinerne, som ønsker at konvertere mit danske kørekort til et Filippinsk kørekort. Kan ambassaden assistere mig i dette? Mit danske kørekort er udløbet/mistet.
Hvis du ønsker at ombytte et dansk kørekort til et filippinsk kørekort, skal du henvende dig til Land Transportation Office (LTO). Forinden henvendelsen til LTO kan ambassaden lave en oversættelse af det danske kørekort til engelsk.
Hvis du har mistet dit danske kørekort eller det er udløbet, kan du i henhold reglerne ikke få et nyt, hvis du er bosat udenfor Danmark. Se venligst info under Konsulær Bistand/Kørekort.
Se herfor Gebyrlisten - List
of Consular Service Fees for 2024
Jeg vil gerne adoptere et filippinsk barn og få ham/hende til Danmark. Hvordan kan jeg gøre det?
Du skal kontakte Børn & Familie under Ankestyrelsen, inden du starter adoptionsprocessen i udlandet. Du kan finde mere information på Ankestyrelsens hjemmeside under adoption, hvor du kan finde spørgsmål og svar.
Hvis en adoption allerede er blevet gennemført i henhold til filippinsk lovgivning, men ikke i henhold til dansk lovgivning, er det Ankestyrelsen, der kan anerkende adoption i Danmark.
Ansøgere frarådes at rejse til Danmark med barnet inden Ankestyrelsen har lavet en afgørelse om adoption er anerkendt i Danmark.
Kan ambassaden hjælpe med juridisk vejledning?
Nej. De ansatte på ambassaden er ikke advokater, og er derfor ikke autoriseret til at komme med juridisk vejledning. Ambassaden har ingen in-house advokat, der tilbyder juridisk vejledning til danske statsborgere. Ambassaden kan sende dig links advokatforeninger. Ambassaden påtager sig ikke ansvar for advokaternes professionelle evne eller ry eller kvaliteten af advokaternes arbejde.
Jeg er ikke dansk statsborger, men bor i Danmark. Kan jeg søge om et ”Certificate of Legal Capacity to Contract Marriage” på ambassaden?
Nej. Ambassaden udsteder kun “Certificate of Legal Capacity to Contract Marriage” til danske statsborgere. Du bedes tage kontakt til din respektive ambassade/konsulat for det nødvendige certifikat.
Hvor mange dage skal jeg bruge til visumforlængelse for at undgå overstaying?
Bureau of Immigration in the Philippines råder udlændinge til, at søge om visumforlængelse syv (7) dage før dit midlertidige visum udløber. For mere information om visumforlængelse se Bureau of Immigration hjemmeside .
Jeg er dansker og lever/arbejder i Filippinerne. Er jeg berettiget til dansk pension?
Du kan søge om dansk folke-, førtids- og seniorpension hvis du er bosat i Filippinerne.
Det kræver dog, at du opfylder én af betingelserne:
- Du er dansk statsborger og har boet i mindst 3 år i Danmark, efter du er fyldt 15 år.
- Du er statsborger i det land, du bor i, og du har boet mindst 3 år i Danmark. I de 3 år skal du have arbejdet i mindst 1 år i Danmark. For mere information se her
Du kan være berettiget til en udenlandsk pension, hvis du har levet eller arbejdet i et andet land end Danmark. Det kommer an på reglerne i det pågældende land, om du er berettiget til at få udbetalt din pension i et andet land. For mere information se her.
Jeg vil gerne give økonomisk støtte til mit barn, som er under min ekskærestes forældremyndighed. Hvordan gør jeg det?
Spørgsmål omkring børnebidrag skal stilles direkte til følgende kontorer i Danmark:
Familieretshuset
Ankestyrelsen
Kan ambassaden/konsulatet hjælpe med forhold der omhandler arv eller administration af ejendomme i Filippinerne?
Nej. Ambassade/Konsulatet kan ikke hjælpe med forhold der omhandler arv eller administration af ejendomme i Filippinerne. Ambassaden kan sende dig et link til lokale advokatforeninger. Ambassaden påtager sig ikke ansvar for advokaternes professionelle evne eller ry eller kvaliteten af advokaternes arbejde.
For mere information se her (English)