Gå til indhold

Hvilken bistand tilbyder Denmark Trade Council Philippines (DTCP)?

DTCP stiller sin ekspertise, erfaring og sit omfattende netværk til rådighed og tilbyder hjælp til danske virksomheder, som enten søger at etablere sig eller, endnu vigtigere, at trives på det filippinske marked

Nedenfor gives et overblik over de centrale tjenester, som vi tilbyder på tværs af sektorer. Det skal på ingen måde ses som det eneste, vi kan tilbyde, og du er derfor mere end velkommen til at kontakte os i DTCP, hvis du er interesseret i et område, som ikke nødvendigvis er omtalt i dette overblik af vores tilbudte ydelser

Markedsundersøgelse og analyse

DTCP hjælper danske virksomheder med at planlægge deres tilgang og indgangsvinkel til det filippinske marked. Vi tilbyder rådgivningstjenester og giver værdifuld indsigt i lokale markedsforhold, forretningsmiljø og investeringsmuligheder i Filippinerne. Vi gør brug af skrivebordsundersøgelser og interviews for at indsamle information om behov, der opstår på markedet, samt markedstendenser, herunder virksomhedernes markedspotentiale. Vi kan også bidrage med information om juridiske og handelsmæssige bestemmelser, politiske forhold samt told- og skatteregler med videre i Filippinerne.

Virksomhedsstiftelse

DTCP er klar til at assistere danske virksomheder, der agter at etablere et firma på Filippinerne, uanset lokalitet. Vores team af professionelle rådgivere kan give råd og vejledning om regler og procedurer for virksomhedsregistreringer og etablere kontakt med relevante offentlige enheder.

Forretningspartnere

Danske virksomheder, der ønsker at trænge igennem på det filippinske marked, kan søge hjælp fra DTCP til at finde lokale partnere eller distributører af deres produkter og tjenester. Baseret på de ønskede kriterier kan vi hjælpe med identifikation af partnere, screening af potentielle forretningspartnere og etablering af en indledende dialog med disse.

Kom på besøg

Vi kan arrangere programmer til besøg, møder, seminarer, produktlanceringer, roadshows osv. DTCP’s omfattende netværk og fremragende forhold til de filippinske myndigheder samt lokale virksomheder og organisationer giver en unik adgang til både den offentlige og private sektor.

Inkubator

DTCP fungerer også som inkubator og tilbyder, at man kan få et delt kontor på ambassaden. Det danske firma, der benytter sig af denne mulighed, får adgang til et fuldt operationelt kontor – hvilket er en fremragende mulighed for at komme i gang og være repræsenteret på det nye marked før eller under behandlingen af sin officielle virksomhedsregistrering hos de relevante offentlige myndigheder. Hvis dette kunne være af interesse, eller hvis du har spørgsmål herom, kan du kontakte os på: [email protected]