Gå til indhold

Provisorisk pas (nødpas)

Hvis du mister dit pas i Filippinerne, skal du straks:

  1. Henvende dig til den nærmeste politistation og få udstedt en politirapport.

  2. Herefter møde personligt op på ambassaden eller det nærmeste konsulat.

Bemærk: Provisoriske pas kan udstedes samme dag, men du skal have bestilt tid på forhånd. Det er ikke muligt at møde op uden en aftale.

Du skal medbringe:

  • Kopi af politirapporten.

  • Foto-id, f.eks. en kopi af dit pas eller kørekort.

  • En udfyldt pasansøgningsformular (findes nederst på siden).

  • Ét pasfoto (35 mm x 45 mm, farve eller sort/hvid).

Særlige regler

For at kunne udrejse med et nødpas skal du kontakte Bureau of Immigration Philippines for at få et indrejsestempel.