Provisorisk pas (nødpas)
Hvis du mister dit pas i Filippinerne, skal du straks:
-
Henvende dig til den nærmeste politistation og få udstedt en politirapport.
-
Herefter møde personligt op på ambassaden eller det nærmeste konsulat.
Bemærk: Provisoriske pas kan udstedes samme dag, men du skal have bestilt tid på forhånd. Det er ikke muligt at møde op uden en aftale.
Du skal medbringe:
-
Kopi af politirapporten.
-
Foto-id, f.eks. en kopi af dit pas eller kørekort.
-
En udfyldt pasansøgningsformular (findes nederst på siden).
-
Ét pasfoto (35 mm x 45 mm, farve eller sort/hvid).
Særlige regler
For at kunne udrejse med et nødpas skal du kontakte Bureau of Immigration Philippines for at få et indrejsestempel.