Pas
Pasregler og -procedurer
Fra den 1. januar 2012 skal nye danske pas indeholde digitale fotos, fingeraftryk og underskrift. Dette øger sikkerheden betydeligt og gør det vanskeligere at forfalske eller misbruge pas. Allerede i dag indeholder danske pas et digitalt fotografi af indehaveren. Dit nuværende pas forbliver gyldigt indtil udløbsdatoen.
Ansøgning om pas:
Pasansøgninger skal indgives ved personlig henvendelse på den danske ambassade.
Følgende regler gælder:
- Alle over 5 år skal afgive underskrift.
- Alle over 12 år skal afgive fingeraftryk.
- Alle, uanset alder, skal have taget foto på ambassaden. Vi anbefaler dog, at du medbringer et foto af helt små børn.
Tidsbestilling
Der kræves tidsbestilling for at ansøge om pas. Du kan booke en tid på den engelske del af hjemmesiden ved at klikke på: KLIK HER for at booke en aftale
Ekspeditionstiden
Ekspeditionstiden for pasansøgninger er ca. 3-5 uger, da danske pas udelukkende produceres i Danmark. Vi anbefaler derfor, at du ansøger i god tid før en planlagt rejse.
En oversigt over gebyrer for pasudstedelse findes nederst på siden.
Ekstra pas (maksimalt 2-års gyldighed)
Ekstra pas udstedes kun i særlige tilfælde og er midlertidige. Følgende dokumenter skal medbringes:
- En udfyldt pasansøgningsformular (findes nederst på siden).
- En arbejdsgivererklæring (se nedenfor).
- En kopi af det sidst udstedte 2-års pas, hvis du allerede har ét.
- Foto-id, f.eks. et 10-års pas eller tidligere 2-års pas.
Bemærk: Arbejdsgiveren skal skriftligt erklære, at det er nødvendigt for ansøgeren at have et ekstra pas for at kunne søge visum og opretholde rejseaktiviteter. Dette gælder ikke for turistrejser. Gyldigheden af et ekstra pas afhænger af konkrete rejsebehov, men overstiger ikke to år.
Læs mere
På Udenrigsministeriets hjemmesider videregives oplysninger fra andre myndigheder og gives råd og vejledning. Udenrigsministeriet kan imidlertid ikke drages til ansvar for eventuelle problemer uanset oplysningerne på hjemmesiderne.