Spring til indhold

Dansk statsborgerskab

DANSK FRA FØDSEL

Et barn er dansk statsborger fra fødslen hvis:
1. Moderen er dansk statsborger, og barnet er født 1. januar 1979 eller senere ELLER
2. Faderen er dansk statsborger OG gift med moderen til barnet, ELLER barnet var født i Danmark efter 1. februar 1999.

Et barn vil også blive dansk statsborger, hvis faderen efterfølgende gifter sig med barnets udenlandske mor, før barnet er 18 år (og barnet er ugift).

Danske fædre hvis børn ikke er danske statsborgere i henhold til ovenstående regler, kan søge om, at deres børn bliver naturaliseret som dansk statsborger, hvis faderen deler forældremyndigheden.

For mere information venligst kontakt Udlændinge- og Integrationsministeriet.
 
DOBBELT STATSBORGERSKAB

Siden 1. september 2015, gives der en femårig overgangsordning til tidligere danske statsborgere med henblik på at generhverve dansk statsborgerskab, der har mistet det grundet erhvervelse af et udenlandsk statsborgerskab.

Ansøgning om generhvervelse af dansk statsborgerskab

Du kan ansøge om at generhverve dit danske statsborgerskab ved at sende en erklæring direkte til Familieretshuset eller ved at betale et gebyr og aflevere erklæringen på den danske ambassade i Filippinerne.

Sådan får du dit danske pas

Du vil kunne ansøge om et dansk pas ved en hvilken som helst dansk ambassade, så snart Familieretshuset har gennemgået din ansøgning og har besluttet, at du kan generhverve dit danske statsborgerskab.


For mere information kontakt Familieretshuset:
Telefon: +45 72 56 70 00
 
STATSBORGER FØDT UDEN FOR DANMARK (22-ÅRS REGEL)
Danske statsborgere, der er født uden for Danmark, mister som udgangspunkt deres danske statsborgerskab når de fylder 22 år, medmindre de i alderen mellem 21 og 22 år ansøger om at bevare den. For yderligere information henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Opretholdelse af dansk statsborgerskab kan gives i følgende tilfælde:

1. Hvis du er bosiddende i Danmark umiddelbart før du fylder 22 år og ansøger i Danmark.

Kontinuerligt ophold - hvor du har registreret dig hos myndighederne i Danmark (Folkeregistret) - på mindst 3 måneder er tilstrækkeligt for at imødekomme dette krav. Ophold i Finland, Island, Norge eller Sverige i en samlet periode på mindst 7 år sidestilles med bopæl i Danmark.

ELLER

2. Hvis du har tilbragt tid i Danmark inden du fylder 22 år under omstændigheder, der indikerer en tilknytning til landet.

Summen af
alle ophold (helligdage og andre længere ophold) bør tilnærmelsesvis udgøre 1 år før 22-årsalderen (eller i alt 7 år i et andet nordisk land), og du skal have et kendskab til det danske sprog.

  • Alle ansøgninger vurderes individuelt, og det tilrådes at ansøge, selvom du er i tvivl om du er kvalificeret.
  • Hvis du allerede er ældre end 22 år, kan du stadig ansøge, men dit samlede ophold i Danmark skal udgøre mindst 1 år før alderen 22 år.

ELLER


3. Hvis tab af dansk statsborgerskab vil gøre dig statsløs.

For yderligere information bedes du kontakte Indfødsretkontoret ved Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Udlændinge- og Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Danmark
Tlf: +45 72 26 87 00 (8-10 UK tid)
E-mail: uim@uim.dk.

Bemærk, at den aktuelle behandlingstid er 10-12 måneder. Derfor bør ansøgninger om bevarelse af dansk statsborgerskab indgives i god tid, som udgangspunkt mellem det fyldte 20. og 21. år.

Ansøgningsskemaet og yderligere oplysninger kan findes på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Ovenstående information er udelukkende vejledende. Hvis du er i tvivl om ovenstående regler bør du kontakte Udlændinge- og Integrationsministeriet.