Gå til indhold

Mulighedfor genoptagelse af sager om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab påbaggrund af en dom fra EU-Domstolen

På baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den 5. september 2023 i sagen C-689/21, har Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderet, at ministeriet ved behandlingen af alle ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indføds-ret, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foreta-ge en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk statsborgerskab og dermed unionsborgerskabet – uanset hvornår an-søgningen er indgivet.

Denne vurdering er tidligere alene blevet foretaget i sager, hvor ansøgningen blev indgivet inden det fyldte 22. år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således fremover i alle sager, hvor fortabelsen af det danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år også betyder en fortabelse af unionsborgerskabet, foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytnings-forhold mellem danske statsborgere og Danmark).

Det er desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der vil være behov for at justere indfødsretslovens § 8, så bestemmelsens ordlyd og bemærkninger bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Se Udlændinge- og Integrationsministerens orientering af Folketinget om dom-men og dens retsvirkninger her

Mulighed for genoptagelse
Dommen får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel, TEUF artikel 20, som trådte i kraft den 1. november 1993.

Tidligere danske statsborgere, der er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller se-nere, og som efter det fyldte 22. år har søgt om at bevare dansk statsborgerskab, og som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om fortabelse af statsborgerskab, hvorved de også mistede deres unionsbor-gerskab, vil kunne anmode ministeriet om at genoptage deres ansøgning. Det vil være en forudsætning for genoptagelse, at fortabelsen havde virkninger i for-hold til EU-retten. Det vil i almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende har haft familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark inden det fyldte 22. år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ved behandlingen af genoptagne sager lægge vægt på de faktiske omstændigheder, herunder tilknytningsmo-menter, der var gældende op til ansøgerens fyldte 22 år. Det vil sige, at tilknyt-ning til Danmark og øvrige EU-lande, der er opstået efter det fyldte 22. år, ikke vil kunne indgå i vurderingen af, om vedkommende har bevaret sin danske ind-fødsret.

Læs EU-Domstolens dom af 5. september 2023 i sagen C-689/21 her.

MEDDELELSE (marts 2024) MEDDELELSE: Tekniske Problemer med Ambassadens Telefonlinjer 

Vær venligst informeret om, at ambassadens telefonlinjer forbliver utilgængelige på grund af tekniske problemer.

I mellemtiden kan du bruge følgende numre til dine bekymringer:

  • Generelle forespørgsler: (02) 8865-8861
  • Visumforespørgsler: (02) 8865-8805
  • Konsulære forespørgsler: (02) 8865-8850

Loading...